Area Sales Manager

Holdspiller med teknisk forståelse, stort drive og stærke kommunikationsfærdigheder

I SKIOLD er vi bl.a. kendt for vores markedsledende mølleriløsninger til foderfremstilling. Kunderne befinder sig over hele verden; Australien, Asien, Nord Amerika, Afrika, Europa m.m. Salg og salgssupport til SKIOLDs salgsselskaber og forhandlere

Du får reference til eksportchefen og bliver en del af SKIOLDs velfungerende eksportteam. Med base i Sæby får du en central rolle i SKIOLDs vækststrategi, hvor du skal være med til at fastholde og ikke mindst udvikle salget. Du får salgsansvaret for et geografisk område, hvor SKIOLD er repræsenteret gennem forhandlere og/eller salgsselskaber. Endvidere bliver du involveret i opdyrkning og udvikling af nye markeder. Du får en bred kontaktflade både eksternt med SKIOLDs kunder, forhandlere og salgsselskaber og internt i SKIOLD i forskellige afdelinger.

Dit hovedansvar bliver:

• Ansvarlig for salgsbudgettet og sikre marginer i tilbud & kontrakter.
• Drive salg og aktivt udvikle langsigtede relationer til kunder.
• Deltage ved kundebesøg i de forskellige faser i salgsprocessen.
• Uddannelse og træning af salgsselskaber og forhandlere i produkt porteføljen.
• Teknisk support og udvikling af de bedste løsninger i relation til kundens behov.
• Tilbudsarbejde som kalkuler, tilbudstekst, tegninger, specifikationer, etc.
• Udarbejde udkast til kontrakter og deltage ved kontraktforhandlinger.
• Formidle og koordinere information mellem kunde og SKIOLD Supply Chain.
• Kontakt til vores underleverandører ved indhentning af og opfølgning på tilbud.
• Deltage på messer og udstillinger.

Rejseaktivitet forventes at være omkring 50 – 60 dage om året.

Om dig:

Du har formentlig en teknisk baggrund, gerne kombineret med nogle års erfaring som salgstekniker eller med salg, salgs-support eller fra en back-office funktion. Du er teknisk stærk og kommercielt velfunderet med flair for procesanlæg, så du kan supportere og varetage de forskellige opgaver igennem hele salgsprocessen. Du har et indgående kendskab til MS Office. Har du kendskab til tegneprogrammer f.eks. AutoCAD, Sketch-Up eller tilsvarende vil det være en fordel. Sprogligt behersker du helt naturligt engelsk i skrift og tale på et niveau, som sikrer at du kan kommunikere med vores kunder og samarbejdspartnere rundt om i verden.

Som person er du selvstændig og tager ansvaret for egne opgaver. Du befinder dig godt i dit daglige arbejde med at kommunikere og samarbejde med kollegaer internt i huset samt vores kunder og kollegaer rundt om i verden. Du er fokuseret, proaktiv og resultatorienteret holdspiller, der er dedikeret til teamwork i hele organisationen.

Du får:

Et udfordrende og udviklende job med god fleksibilitet til planlægning af dit arbejde i en veletableret organisation i fortsat udvikling. Du bliver en del af et team, hvor der gennem innovative løsninger leveres kvalitet, som giver tilfredse kunder. Vi har ”højt til loftet” og omgangstonen er uhøjtidelig og præget af godt humør, selv om der til tider kan være pres på.

Hvis du vil gøre en forskel i et førende internationalt firma, der tilbyder attraktive ansættelsesforhold og gode udviklingsmuligheder, ser vi frem til din ansøgning. Rekrutteringsprocessen varetages af Commentor, så ansøgning skal ske via dette link: 

inden 30. november 2018. Spørgsmål til stillingen besvares gerne af Helle Uldbjerg fra Commentor på tlf: 26420000.

SKIOLD A/S er førende leverandør af teknologi og procesanlæg til foderproduktion, svineproduktion, korn-og frøbehandling til agroindustrien. Vi beskæftiger +500 medarbejdere på verdensplan med en årlig omsætning på mere end 600 millioner kroner med en eksportandel på 90% og er en veletableret virksomhed såvel markedsmæssigt som økonomisk. I SKIOLDs Feed Division beskæftiger vi os med teknologi og procesanlæg til foderproduktion – i daglig tale møllerianlæg.