Byggeleder søges

Vi har travlt, og er i en positiv udvikling! Derfor søger vi en byggeleder mere til en meget alsidig og spændende stilling i en større tømrer- og byggevirksomhed i Frederikshavn.

Jobprofil:

Din arbejdsdag bliver meget varieret, og du bliver en del af et kontor-team på 5 personer.

Med reference direkte til ledelsen, vil du som byggeleder få ansvars- og arbejdsområder indenfor bl.a. følgende: Kundekontakt – kalkulation – projektering – myndighedsbehandling – byggeledelse på pladsen – økonomi-styring / kvalitetssikring

Personprofil:

Det forventes, at du har en håndværksmæssig baggrund som tømrer. Herudover vil det være en stor fordel, hvis du har en teknisk videreuddannelse som fx. bygningskonstruktør eller lignende.

Du tilbydes:

Et spændende og udfordrende job – ordnede forhold og et uformelt miljø i et firma med stolthed og traditioner – store muligheder for at præge din egen dagligdag, samt udvikle dig selv både fagligt og menneskeligt – at indgå i et team af gode og dygtige kollegaer – frihed under ansvar.

Kontakt og ansøgning til:
Lars Holm Kristensen
Hovednummer: 98426622
Mobil: 29165745
lars@larsen-tamborg.dk

________________________________________________________________________________

Om Larsen & Tamborg A/S:

Vi er en tømrer- og byggevirksomhed med næsten 40 års erfaring. Vi har ca. 45 dygtige medarbejdere, og beskæftiger os med alle former for byggeri – både stort og småt, privat og industri /offentligt.

Der afholdes løbende jobsamtaler. Er du interesseret i at få mere at vide om stillingen samt firmaet, er du velkommen til at kontakte indehaver Lars Holm, mobil 29165745 eller besøge vores hjemmeside www.larsen-tamborg.dk