Byggesagsbehandler til Center for Teknik og Miljø

Center for Teknik og Miljø søger en ny medarbejder til afdelingen Byg og Ejendomsdata for at styrke byggeteamet, så vi fortsat kan efterleve ambitionerne om effektiv og hurtig byggesagsbehandling.

Center for Teknik og Miljøs opgaver består i myndigheds-, planlægnings- og projektopgaver inden for områderne kommune- og lokalplaner, byggeri, veje, natur og miljø, ejendomsdata (BBR). I centret lægger vi vægt på at styrke det tværgående samarbejde for at sikre fleksibilitet og robusthed i opgaveløsningen.

Du vil som vores nye medarbejder blive tilknyttet Byggeteamet, som løser opgaver indenfor:

  • Byggesagsbehandling, herunder koordinering af byggesager i forhold til anden lovgivning og den øvrige del af myndighedsområdet.
  • Vejledning af rådgivere, virksomheder og borgere indenfor byggeområdet.
  • Administration af kommuneplan, lokalplaner, vedtægter og deklarationer.
  • Tilsyn og klagesager.

Vi er på udkig efter en ny medarbejder, der:

  • Har kendskab til og/eller har lyst til at arbejde med byggesagsbehandling.
  • Er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt.
  • Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, som fx. bygningskonstruktør, ingeniør eller lignende.
  • Kan se helheder og finde løsninger samt har gode forhandlingsevner.
  • Har gode samarbejdsevner og kan bidrage konstruktivt til teamets og centrets arbejde.
  • Kan bevare overblikket og det gode humør i pressede situationer.

Vi tilbyder:

  • Fuldtidsstilling – 37 timer ugentligt med flekstidsordning.
  • Udfordrende og selvstændige arbejdsopgaver med stor mulighed for udvikling af dig selv, din faglighed og jobbet.
  • At du får mulighed for indflydelse på, hvordan teamet fordeler/løser opgaverne, da vi er et team, der arbejder på tværs.
  • Uformel omgangstone – samt en travl hverdag med mange bolde i luften.

Løn – og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst. Forventet ansættelse er pr. 1. juni 2020.

Du kan få flere oplysninger om stillingen hos afdelingsleder May-Britt G. Petersen, tlf.: 2370 0028, byggesagsbehandler Christian Aarup, tlf.: 9845 6335 eller byggesagsbehandler Lise Brøns 9845 6178.

Vi forventer at afholde samtaler tirsdag den 21. april 2020.