Projektleder søges

Vi søger en projektleder med teknisk baggrund, gerne som el-installatør, maskinmester eller tilsvarende. Optimalt har du relevant erfaring som projektleder fra lignende stilling. Det er vigtigt, at du som person har interesse i og kendskab til el-anlæg og -automation, da dette er drivkraften i Soft & Teknik. Din arbejdsform er i høj grad præget af selvstændighed, overblik og initiativ, hvor målet altid er i fokus. Du arbejder engageret, tager nysgerrigt imod udfordringer og har en struktureret tilgang til opgaveløsningen.

Soft & Teknik blev etableret i 1995, har 30 ansatte og er hjemmehørende i Frederikshavn.

Vores kerneydelse er at skabe værdi for kunderne ved at levere kompetent rådgivning og solide tekniske løsninger fra idé til produktionsklart anlæg. Vores kompetence omfatter højteknologisk viden og ikke mindst en meget kundeorienteret service. Som led i projektafvikling, herunder idriftsætning og aflevering, vil rejseaktivitet forekomme. Vi tilbyder dig en spændende og udfordrende hverdag i en dynamisk virksomhed præget af en uformel tone med højt til loftet.

Med kunden i fokus og reference til projektchefen vil du altid bidrage til et godt teamwork, være kvalitetsbevidst og respektere deadlines. Du trives med en omskiftelig og travl hverdag, hvor du selv er ansvarlig for planlægningen. Du har en positiv tilgang til dine kollegaer og samarbejder godt på alle niveauer. Væsentligt er det, at du får planlagt projektafviklingen, samt at du i projektfasen får fulgt op på delmål og deadlines. Projektlederen skal sikre en solid afvikling af test og idriftsætning i samarbejde med kunder, HW & SW-afdeling. Tidsrammer, budgetter og vores høje kvalitet er i fokus.

For os er det er en selvfølge, at aflevering af anlæg sker til en tilfreds kunde, der er instrueret i brug og hvor dokumentation er fyldestgørende.

Ansøgning samt CV sendes via e-mail til jck@sogt.dk.

Jobbet ønskes besat snarest muligt, vi venter dog gerne på den rette profil. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til direktør, Jens Christian Kristiansen, mail: jck@sogt.dk eller tlf.: +45 20 21 95 35.