Elektromekaniker/-fagtekniker til marinebranchen

Der er stor fremgang i vores elektromekaniske værksted og med den igangværende udvidelse af Frederikshavn Havn, forventer vi fortsat vækst i årene der kommer. Derfor søger vi flere dygtige kollegaer, der kan få godt fodfæste, inden havneudvidelsen er forventet færdig.

Scanel International A/S leverer elektriske og elektromekaniske løsninger og service inden for marine-, vind-, og offshorebranchen samt på kommercielt og industrielt udstyr. Vi er i dag 12 mand i afdelingen, der udfører service på bl.a. generatorer, el-motorer, ventilatorer, maksimalafbrydere og PMS-systemer, her på værkstedet eller direkte hos kunden.

Vi forventer at du har/er:

  • Faglært, med indgående kendskab til el-motorer og generatorer, store som små
  • Evnen og lysten til at tilegne dig ny viden
  • Gode engelskkundskaber
  • It- og teknisk flair
  • Kvalitetsbevidst
  • Serviceminded
  • B kørekort

Som person er du robust og selvkørende og ser muligheder frem for forhindringer. Ikke mindst er du fleksibel, da skæve arbejdstider og rejseaktivitet vil forekomme.

Vi tilbyder:

  • Spændende og udfordrende arbejdsopgaver i et firma med over 25 års erfaring
  • Sidemandsoplæring i brug af afdelingens udstyr bl.a.: Baker tester og afbalancering
  • Engagerede og fagligt kompetente kollegaer
  • Uformel omgangstone
  • Gode personlige og faglige udviklingsmuligheder

Henvendelse:

Send din ansøgning, CV, og uddannelsesbevis til job@scanel.dk.

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mads T. Andersen på telefon: 2222 5314.

Tiltrædelse:

Snarest muligt.

Læs mere om Scanel International A/S på www.scanel.dk