Erfarne bygningskonstruktører søges

 

I ENERGIHUSET A/S har vi forrygende travlt med mange nye og udfordrende projekter.
Vi søger derfor 2 erfarne projekterende bygningskonstruktører.

Din kommende arbejdsdag

Som vores nye medarbejder bliver din primære opgave at udarbejde tegningsmateriale og udbudsmateriale i høj kvalitet. Projekterne varierer i størrelse og omfang, og du vil både skulle løse opgaver fra dag til dag ligesom du bliver en del af længerevarende projekter. Du vil ligeledes få ansvaret for at udvikle og vedligeholde vores templates/BIM-modeller.

Desuden er der mulighed for forskellige registrerings- og tilsynsopgaver, hvis du har interesse for det.

Vi forestiller os, at:

  • Du har relevant uddannelse som bygningskonstruktør.
  • Du har 3-5 års erfaring.
  • Du kan projektere selvstændigt i Revit og forstår at tegne bygbare projekter.
  • Du er velformuleret såvel mundtligt som skriftligt og har indsigt i BIM og IKT.
  • Du kan arbejde selvstændigt med egne opgaver.
  • Du er en ”holdspiller”, og indgår naturligt i et team, hvor tingene bliver diskuteret og løst i en positiv ånd af faglig respekt.
  • Du er udadvendt – social – kan tale med kunder og andre rådgivere – samarbejde med kollegaer – holde hovedet koldt i pressede arbejdsopgaver.

Energihuset tilbyder

En virksomhed med en flad struktur, hvor den enkelte medarbejder er med til at præge og udvikle vores fælles arbejdsplads. Vores arbejdsmiljø er åbent og uformelt, hvor det er vigtigt, at vi fungerer som en helhed. Vi arbejder under social ansvarlighed, og lægger vægt på, at der er harmoni mellem privatliv og arbejde. Vi har fokus på udvikling og innovation, så vi løbende kan følge med markedet og være førende indenfor vores område.

Arbejdstiden vil være 37 timer ugentlig med fleks, hvor nogle dage vil kræve længere arbejdstider end 8-16 i travle perioder, til en attraktiv løn inkl. pension og sundhedsforsikring.

Er du vores nye medarbejder, så send din ansøgning vedlagt cv til dt@energihuset-as.dk.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Dennis Thaarup på 6110 0681 eller på dt@energihuset-as.dk.

Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt, hvorfor vi holder samtaler løbende indtil de rette medarbejdere, er fundet.

Vi ser frem til at høre fra dig!