Bemærk at Karsberg varetager rekrutteringsprocessen.

Fabrikschef til Skiold A/S

Nyoprettet stilling i en solid, dansk vækstvirksomhed

Med reference til COO får du ansvaret for produktion, el/automation, lager, PTA og planlægning på virksomhedens hovedkontor i Sæby. Du får 4 mellemledere i direkte reference og du vil i alt have ca. 70 medarbejdere i din organisation. SKIOLD har oplevet en stor vækst gennem de senere år og for at styrke væksten yderligere har SKIOLD som en del af den vedtagne vækststrategi oprustet på både salgs- og markedsfunktioner. For at sikre at produktionen er gearet til den kommende vækst, er det besluttet at ansætte en fabrikschef til Sæby.

Om jobbet:

Din primære opgave bliver at sikre at produktionen kører, så leverancerne til kunderne sker til rette tid og i rette kvalitet. Herudover skal du sikre at produktionen er moderne, professionel, optimeret og at produktionen er gearet ift. til den kommende vækst. Du bliver en del af den internationale ledergruppe i Operations, med afdelinger på Fyn og i Polen, Frankrig og Kina.

Dine primære opgaver bliver:

  • Synlig ledelse af produktionen
  • Direkte ledelse af 4 afdelingsledere, herunder koordinering og opfølgning
  • Udvikling af og opfølgning på KPI’er
  • Afdække ressourcemæssige behov
  • Igangsætning, opfølgning og koordinering af strategisk tiltag.
  • Sikre processerne omkring optimering af produktionen
  • Gennemføre lønforhandlinger
  • Deltage i budgetlægning

Du kan forvente mellem 20-25 rejsedage om året.

Om dig:

Du har en ingeniørmæssig baggrund og min. 7-8 års ledelseserfaring indenfor en lignende stilling. Du har indgående kendskab til produktion, gerne fra en ordreproducerende virksomhed. Du er fortrolig med lederrollen og har erfaring med at lede mellemledere. Endvidere har du i dine tidligere job anvendt IT-/ERP-systemer til at styre produktionen. Du har gode kommunikationsegenskaber og taler flydende engelsk.

Du har et stort drive, personlig gennemslagskraft og brænder for at skabe resultater og motivere folkene omkring dig gennem stærke relationer. Du er optimistisk af natur og du trives med at bruge dine analytiske evner og din økonomiske forståelse til at skabe strukturer, der understøtter og skaber lønsom vækst.

Vil du have en central rolle i en dansk vækstvirksomhed?

Som Fabrikschef får du en nøglerolle i den fortsatte udvikling af SKIOLD som førende inden for sit felt. Virksomheden vægter værdier som stabilitet, troværdighed og stolthed. Kulturen i virksomheden lægger vægt på frihed under ansvar og har en flad organisation, hvor der er særdeles gode muligheder for din personlige og ledelsesmæssige udvikling.

Du bliver en del af en dansk, vækstfokuseret og internationalt orienteret virksomhed, der har en engageret kultur med fokus på at levere kvalitetsløsninger til sine kunder. SKIOLD har en lang tradition med engagerede og højt kvalificerede medarbejdere, der sætter en ære i at leve op til kundernes stadigt stigende krav til kvalitet og funktionalitet. SKIOLD er inde i en spændende udvikling med ambitiøse vækstplaner og er en virksomhed, der strækker sig langt ud over Danmarks grænser.

Din ansøgning:

Finder du dette job interessant, så send din ansøgning via dette link. Venligst bemærk, at vi sender svar til den e-mail, du sender din ansøgning fra.

Geografi: Sæby