Skagensmaleren

Servicechef til MARTEC

Som servicechef bliver du ansvarlig for den overordnede tilrettelæggelse af den daglige drift og logistik på skolens adresser i Frederikshavn, Skagen og Aalborg. Herudover vil du indgå i et team, der sammen med skolens ledelse varetager større bygge-, renoverings- og vedligeholdsopgaver. 

MARTEC har de seneste år gennemført en større strategisk satsning og øget institutionens aktiviteter og uddannelser. Vi har i dag 11 maritime uddannelser og en række efteruddannelseskurser fordelt på institutioner i Skagen, Frederikshavn, Aalborg og Skoleskibet DANMARK. Du bliver en del af en organisation, der har fokus at udvikle fremtidens uddannelser, er ambitiøs og ønsker at understøtte den fortsatte vækst i Danmarks maritime sektor.  

Vi søger en aktiv og engageret servicechef, som har lyst til at bidrage med løsning af de mange praktiske og tekniske opgaver, som skal løses for at skabe gode rammer på skolen. Har du erfaring i arbejde med bygningsrelaterede opgaver, herunder personaleledelse, vedligehold, renovering og nybyggeri – så er du personen, vi søger. I starten vil der være mulighed for at sparre med vores nuværende servicechef, som dog påtænker at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet inden for en overskuelig periode.

Ansvarsområder
Som servicechef skal du i samarbejde med skolens ledelse og dine servicemedarbejdere sikre, at kvaliteten på skolens bygninger er i top.

Du får blandt andet ansvaret for:

  • at planlægge særlige opgaver og have kontakt til eksterne leverandører og håndværkere.
  • at deltage i indhentning af tilbud ved større renoveringer eller nyanskaffelser.
  • at udarbejde dispositionsforslag, udbudsbreve, tegninger, byggeprogrammer, rumskemaer, konkurrencebetingelser og kontrakter mv. forud for udbud af større entrepriser.
  • at deltage i gennemførelse af udbud og kontraktindgåelse med rådgivere, arkitekter og entreprenører.
  • at varetage bygherrerollen i forbindelse med nybyggerier og større vedligeholdsprojekter.
  • den daglige koordinering af et team på 6 tekniske servicemedarbejdere.
  • at de tekniske installationer, CTS, ABA, ADK, AIA, varme, ventilation, vand, el og afløb på skolen kontrolleres og fungerer.
  • at styre og optimere skolens energiforbrug.
  • at undervisningsudstyr i skolens el- og energilaboratorier kontrolleres og fungerer.
  • at der er fokus på vedligeholdelse af skolens mange bygninger, lokaler og inventar og dermed skabes imødekommende omgivelser for ophold og læring.
  • at skolens udearealer holdes, så det allerførste indtryk af skolen giver positive forventninger til stedet.
  • at inddrage og samarbejde med brugere i forbindelse med forberedelse og gennemførelse af projekter.

Uddannelse og kompetencer
Vi foretrækker en person med en relevant bygningsmæssig uddannelse, gerne videregående, som eksempelvis bygningsingeniør, bygningskonstruktør eller en teknisk uddannelse f.eks. som ingeniør eller maskinmester, med stor erfaring inden for gennemførsel af byggeentrepriser.

For at lykkes i jobbet er det en fordel, at du: 

  • har erfaring med projektledelse af bygge- og anlægsopgaver, og har kendskab til byggeriets regler og aftalegrundlag.
  • har erfaring med økonomi, udbuds- og kontraktudformning samt forhandling og kontraktindgåelse.
  • har lyst til at arbejde med såvel de daglige drifts- og vedligeholdsarbejder som den overordnede tilrettelæggelse og styring af projekter, og de mere detaljerede byggetekniske løsninger.
  • er selvstændig, omgængelig og er i stand til at vejlede organisationen og sætte dagsordenen for arbejdet.
  • er yderst struktureret og vedholdende i forhold til at sikre, at detaljer er på plads og i orden.
  • selv tager initiativ og kan arbejde både selvstændigt og i tæt dialog med den administrative ledelse, om opgaverne der skal løses.
  • har gode samarbejdsevner og kan gå i konstruktiv dialog med interne og eksterne interessenter.
  • formår at rådgive og vejlede folk uden specialviden om bygningsmæssige forhold.
  • har gennemslagskraft og er dygtig til at formulere dig kort og præcist, både i skrift og tale.
  • har overblik og i en travl hverdag formår at koordinere og prioritere den praktiske drift på alle skolens fire adresser i Skagen, Frederikshavn og Aalborg.

Det vil være en fordel, men det er ikke et krav, hvis du har erfaring med energioptimering, EL, VVS, automation, ventilation, køl og lignende tekniske installationer. 

Du får base på adressen Hånbækvej eller Kragholmen i Frederikshavn, men du skal også være klar til at tage til Skagen eller Aalborg, og tage til møder med samarbejdspartnere og leverandører. Du ansættes i en fuldtidsstilling med reference til Administrationschef Kim Nielsen. Der vil være gode muligheder for efter-/videreuddannelse. Ansættelse og løn i henhold til kvalifikationer. Tiltrædelse efter aftale.

Interesseret
Ansøgningsfrist 8. august 2021. Der gennemføres 2 samtalerunder. Forud for 2. samtalerunde skal ansøgere til stillingen være indstillet på at gennemføre en personprofil-test.

SØG STILLINGEN: TRYK PÅ ANSØG

Har du uddybende spørgsmål til stillingen eller MARTEC i øvrigt, er du velkommen til at kontakte direktør Pia Ankerstjerne, telefon 4093 0441, administrationschef Kim Nielsen, telefon 5171 4710 eller servicechef Børge Nielsen, telefon 3054 3661.