Skagensmaleren

Koordinator med fokus på kvalitet og HSE til Skagensmaleren

Du har et overblik, der gør dig i stand til med kvalitet at gribe en bold samtidig med, at du kan kaste en anden. Du trives med mangeartede opgaver – lige fra administrative tasteopgaver til forbedringsopgaver. Struktur er din naturlige følgesvend i din tilgang til arbejdsopgaverne. Kan du nikke genkendende til dette, så er du netop den Koordinator, som vi søger.

Vi er en handlekraftig og uformel organisation, der lægger vægt på fællesskab og respekt for hinandens kompetencer. Vi tilbyder et spændende job i en virksomhed, der inden for overfladebehandling er en af Danmarks mest erfarne og største. Vi har som virksomhed et ønske om at udvide vores kerneområder lokalt og internationalt, hvilket giver gode karrieremuligheder for den rigtige person.

Dine primære arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Sikre datadokumentation indenfor kvalitet og HSE-området.
  • Udarbejde dagsorden, indkalde samt skrive referat fra kvalitets- og sikkerhedsmøder.
  • Vedligeholde databaser – blandt andet kemidatabasen.
  • Ajourføre sig med seneste lovstof indenfor kvalitet og HSE-området.
  • Undervise kollegaer i kvalitetssystem.
  • Udarbejde handlingsplaner indenfor miljø, kvalitet og arbejdsmiljø.
  • Ad hoc-administrative arbejdsopgaver.

For at få succes i stillingen som Koordinator, så skal du kunne arbejde struktureret, således at du følger dine arbejdsopgaver helt til dørs inden for tidsfristerne. Du er dynamisk og fleksibel, du er initiativrig og er en teamplayer – samtidigt med at du trives med at arbejde selvstændigt.

Din baggrund kan være forskellig, men det er en fordel, hvis du har erfaring fra en lignende stilling. Du er dygtig til at koordinere og agerer i forskellige IT-systemer. Ligeledes er du flydende i engelsk. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra vindmøllebranchen, men ellers lærer vi dig det, som du skal vide.

Vi glæder os meget til at byde dig velkommen.

Kontaktperson

Hvis du har yderligere spørgsmål, så er du mere end velkommen til at kontakte Majbritt Rohde på mro@skagensmaleren.dk.

Arbejdstid: Fuldtid

Arbejdssted: Frederikshavn, Denmark

Forventet startdato: 01.09.2021 – eller snarest derefter

Ansøgningsfrist: 21.07.2021

Ansøgninger sendes til: Head of HR, Majbritt Rohde: mro@skagensmaleren.dk