1 industrielektriker eller 1 automatiktekniker til intern service

Har du lyst til at bringe dine tekniske færdigheder i spil og træde ind som en del af et stærkt team i vores interne serviceafdeling i Gærum? Teamet arbejder med forebyggende vedligehold og interne projekter. Virksomheden producerer i 3-holdsskift. Vi tilbyder dette job på fast daghold.
Du vil få rig mulighed for at sætte dit eget præg på dagligdagen og udvikle dig både fagligt og personligt.

Bliv en del af Roblon

Vi er en globalt orienteret industrivirksomhed, der udvikler, producerer og sælger fibertekniske produkter og maskiner til kunder inden for den fiberoptiske kabelindustri og kompositløsninger. Roblon har hovedsæde i Frederikshavn samt produktion i Gærum og et datterselskab i USA. Som børsnoteret virksomhed arbejder vi professionelt ud fra klart definerede strategier.
Vi udvikler innovative og trendsættende kvalitetsprodukter og er markedsledende inden for flere af vores produktområder. Læs mere om os her.

Træd ind blandt gode kolleger

Du vil træde ind i et team af gode og kompetente kolleger, hvor tonen er uformel og humøret altid er højt. Vi er i alt 5 medarbejdere, som arbejder med intern service, og vi glæder os til at tage imod dig. Vi sætter en ære i, at vores medarbejdere er stolte og glade for at være en del af en innovativ virksomhed, hvor der er fokus på teamånd, arbejdsglæde og trivsel.

Tag ansvar for udvikling og vedligehold af vores produktprogram

Du kommer til at arbejde med intern service og nye projektopgaver. I tæt samarbejde med vores maskinoperatører kommer du til at fejlfinde på vores maskiner ved nedbrud og udføre serviceopgaver.

Dit arbejde vil herunder omfatte:

  • Procesudvikling og efterfølgende implementering af projekter i samarbejde med vores produktion.
  • Deltage i vores interne forbyggende vedligeholdelsesprogram.
  • Projektarbejde – planlægge og udføre.

Du vil få en bred kontaktflade til organisationen – både i form af et tæt samarbejde med dine nærmeste kollegaer, produktionen og kvalitetsafdelingen.

Dine kompetencer

Vi forventer, at du har en baggrund som industrielektriker, automatiktekniker eller lignende. Derudover har du følgende kompetencer:

  • Taler og skriver dansk og mestrer engelsk på rutineret niveau.
  • Er proaktiv og opsøgende ift. at etablere samarbejde internt som eksternt.
  • Er teamplayer og evner at samarbejde på tværs af organisationen og faggrænser.

Som person har du en positiv tilgang til nye udfordringer, arbejder resultatorienteret, og du træder gerne til, når andre har brug for sparring, ligesom du hele tiden stræber efter selv at blive klogere. Du udstråler viden og har sans for både det praktiske og teoretisk. Endelig er du god til at motivere dig selv og tager ansvar for at skabe resultater på de aktiviteter og projekter, du arbejder med.

Søger du nye udfordringer i et innovativt og inspirerende miljø, hvor du selv kan præge din hverdag?

Så send din ansøgning med det samme til vores HR-afdelingen på mail: hr@roblon.com.

Tiltrædelse er snarest muligt.

Vi afholder samtaler løbende, så du opfordres til at sende din ansøgning hurtigst muligt.

Har du generelle spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teknisk Projektchef Per Troldtoft Hansen på tlf. 6017 3989.

Vi ser frem til at høre fra dig.


Persondata i rekrutteringsprocessen

Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Vi gør opmærksom på, at vi kun ønsker at modtage oplysninger om dig, der er relevante og nødvendige i forbindelse med din ansøgning. Af hensyn til behandling af dine persondata modtager vi KUN ansøgninger på følgende mail: hr@roblon.com. Vi opbevarer din ansøgning og behandler den i ansættelsesprocessen vedr. det job, du har søgt hos os. Får du et afslag, sletter vi dine oplysninger indenfor 6 mdr. Du kan til en hver tid henvende dig til os og bede os slette dine oplysninger. Hvis du går videre i ansættelsesprocessen, forbeholder vi os retten til at bede dig udfylde en Person Profil som et led i vurderingen af dig som kandidat, ligesom vi evt. foretager søgninger på sociale medier. Hvis det er relevant for det job du ansøger om, kan vi anmode om indhentelse af straffeattest. Læs mere her: Behandling af persondata under rekruttering hos Roblon.pdf (306.4 KB).