Komplex ApS søger for KM Fish Machinery, en dygtig og idéskabende konstruktør med ledelsesansvar.

Styrende konstruktør til en spændende lokal virksomhed med global berøringsflade

KM Fish Machinery i Dybvad, små 20 min. kørsel syd for Frederikshavn, ønsker at knytte nye ressourcer til et, i forvejen engageret team i en flad organisation. Virksomheden har brug for en teknisk funderet og proaktiv konstruktør/maskiningeniør, og det er hensigten, at den rette kandidat med tiden vil få det overordnede ansvar for virksomhedens konstruktionsafdeling. Der kan forventes et vist antal rejsedage, afhængig af projekternes varighed og geografiske placering. Der refereres til virksomhedens administrerende direktør, ligesom der er daglig kontakt og sparring med de ansatte i bl.a. produktion, lager og salg.

Dine primære arbejdsopgaver:
• Nyudvikling af systemer til bl.a. fiskehåndtering, der installeres på såvel fisketrawlere, som på landbaserede fabrikker.
• Tegne og konstruere i Inventor.
• Produktoptimering af eksisterende produkter.
• Løse kundespecifikke opgaver i tæt samarbejde med kunden.
• Udarbejde produktionsgrundlag.
• Fungere som projektleder på både store og mindre projekter.
• Beregne kostpriser.
• Indkøb af specialvarer

Vores forventninger til dig:
Vi forestiller os, at du har en god portion erfaring fra produktion af maskiner til fødevarebranchen og at din baggrund er maskiningeniør eller produktionsteknolog, evt. Maskinarbejder, kombineret med en teoretisk baggrund. Det vigtigste er, at du til fulde evner – samt har en naturlig interesse for – konstruktionstegning. Du er en tillidsfuld, hjælpsom og omgængelig medarbejder og du begår dig fint i en flad organisation, hvor der tales om tingene. Du møder dine kollegaer og kunder med humor, nye idéer og fleksible løsninger og går ydmygt til opgaverne. Vi formoder at du har ledelseserfaring, at du ønsker at gøre en forskel i den sammenhæng og at du har stort kendskab til mennesker.

Virksomheden tilbyder dig:
At blive del af en unik og fleksibel virksomhed på et meget højt internationalt niveau, hvor teknologi, viden og erfaring har styrket KM Fish Machinery’s verdensledende position indenfor forarbejdning af bl.a. skaldyr. Der stræbes konstant efter at udvikle teknologierne, så krav til nye typer fiskeri, kan imødekommes. Dine kommende kollegaer nævner den flade struktur i organisationen, venlige kollegiale hænder samt mange forskelligartede opgaver, som væsentlige fordele ved at være ansat i KM Fish Machinery. Du tilbydes naturligvis en fornuftig gagepakke, som modsvarer dine kvalifikationer.

Om virksomheden:
KM Fish Machinery er en af de førende leverandører af komplette reje- og fiskehåndteringssystemer, der skal installeres om bord på fisketrawlere og i landbaserede fabrikker. Virksomheden har proceslinjer installeret hele vejen fra Grønland i nord til Australien i syd. KM Fish Machinery er placeret i den nordlige del af Danmark, hvor forskning, udvikling, design og produktionsprocesser finder sted.

Interesseret:
Er du interesseret i at vide mere om stillingen forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte Therese Skærlund på 3132 6777 eller Martin Gaardsted på 3132 8202. Komplex ApS arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med en decideret ansøgningsfrist.
For at komme i betragtning til dette job, skal du sende din ansøgning til ts@komplex.dk (Mrk.:”Konstruktør_KMFish”) Vi forventer at afholde samtaler fra ultimo februar 2021, på vores kontor i Frederikshavn og vi ser meget frem til at læse dine kreative tekster.