AVK Tooling

Hansen Toft varetager rekrutteringsproces.

Kvalitetschef – systemer

Vil du have ansvaret for kvalitetsstyringssystemerne i en af Nordjyllands store og velrenommerede produktionsvirksomheder? Du får reference til den adm. direktør.

Hos AVK Tooling i Sæby er kvalitet den afgørende konkurrenceparameter og for at sikre fortsat succes, udskilles ansvaret for kvalitetsstyringssystemerne nu i en selvstændig stabsfunktion. Det er en nyoprettet stilling, hvor man får et tæt samarbejde med den operationelle kvalitetsafdeling.

Ansvar for ISO-systemet og stor indflydelse på et vigtigt område
Som den nye kvalitetschef for systemer får du ansvaret for at vedligeholde og udvikle kvalitetsstyringssystemerne, herunder ISO 9001 og 14001. Du sikrer dokumentation og compliance til standarder samt gennemfører interne og eksterne audits. Derudover deltager du i drøftelser med den operationelle kvalitetschef omkring procesoptimeringer bredt i virksomheden.

Når du er klar til det, får du også ansvaret for systemerne inden for automotive- og vindbrancherne, IATF og APQP4W, hvor du naturligvis vil modtage de nyeste kurser og certificeringer.

Erfaring med ISO-systemer
Du har en stærk erfaring med kvalitetssystemer, især ISO 9001 og 14001, samt en viden om kvalitetsbegreber som f.eks. PPAP og FMEA mv. Helt ideelt har du en ingeniøruddannelse eller lignende, men vi er åbne for ansøgere, som har den teoretiske ballast på plads gennem erfaring og relevante kurser.

Som person er du god til at samarbejde med ”høj” som ”lav”, og du tager udfordringer med et smil. Du tager opgaverne af dig selv og går til dem med en pragmatisk og løsningsorienteret sans. Du har lysten til at lære nyt og til at yde en ekstra indsats når nødvendigt, og så kan du begå dig i en praktisk produktionsvirksomhed, hvor der er en bramfri omgangstone.

Nøglerolle inden for kvalitet hos en markedsledende virksomhed
Du tilbydes her en stilling med stor indflydelse, hvor du refererer til den adm. direktør. AVK Tooling leverer kritiske komponenter til nogle meget krævende kunder, og kvalitet er et essentielt fokusområde. Kvalitetsarbejdet har derfor stor prioritet, og du får lov til at håndhæve et højt kvalitetsniveau. Du kommer desuden med på et hold af kvalitetsfolk, som er virkelig stærke i spændingsfeltet mellem det, som standarderne foreskriver og det, som rent faktisk kan lade sig gøre.

Du vil også få gode muligheder for at udvikle dig i jobbet, f.eks. i forhold til nye ansvarsområder og certificeringer.


Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på telefon 7025 0407.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.