Maskiningeniører / Maskinmestre / Projektledere søges

Da vi skal i gang med et nyt projekt inden for vindmølle service fartøjer, og generelt oplever stor
travlhed, søger vi maskiningeniører / maskinmestre / projektledere / teknikere til konstruktion og
design.

Opgaverne indeholder følgende discipliner:
– Projektledelse
– Beregning og udlægning af skibs- og maskinsystemer
– Diagramtegning
– 3D design / konstruktion af komplette anlæg
– Automatisk generering af ISO-skitser

Din baggrund for stillingen er ikke altafgørende, men interesse for edb, samt lysten og evnen til at
kunne omstille sig, vil være fine kvalifikationer, idet jobbet indeholder meget udfordrende og
afvekslende opgaver. Derudover er det vigtigt, at du er i stand til at arbejde selvstændigt, og at du
forstår nødvendigheden af at få opgaverne gjort helt færdige. Vi søger både nyuddannede og erfarne
folk, som har mod på nye udfordringer.

CH Marine Consult ApS er et 3D konstruktions- og designfirma inden for maskineri og
rørsystemer, primært med opgaver inden for den maritime industri. Alt design foregår i 3D, for at
øge effektiviteten, og for bedre at kunne visualisere konstruktionerne. Firmaet blev stiftet i 2005 af
indehaver Claus Haumann, som har over 35 års erfaring inden for den maritime industri.

Som firma er vi meget fokuserede på at have en dynamisk arbejdsplads, med stor personlig frihed,
og hvor vi viser stor tillid. Vi er et lille team, så du får som medarbejder meget stor indflydelse på
de forskellige projekter.

Vi anvender bl.a. følgende værktøjer:
– Office pakken
– Autocad 3D
– Bentley Autoplant
– Navis Works

Du er meget velkommen til at tage kontakt til Claus Haumann på telefon 23 44 78 70 for nærmere
oplysninger. Ansøgning bedes sendt til ch@chconsult.dk. Alle ansøgninger besvares.

Se i øvrigt www.chconsult.dk for yderligere oplysninger om bl.a. referencer og kundeliste, samt
eksempler på konstruktioner.

Tiltrædelse hurtigt muligt.