Mechanical Design Engineer

Vi er på udkig efter en dygtig kollega til udvidelse af vores team for mekanisk design af avancerede produktionsanlæg til deponering af tyndfilm.

Opgaver:
Vores team for mekanisk design og konstruktion udfærdiger koncepter og produktionsgrundlag for de maskinanlæg som Polyteknik fremstiller og installerer hos internationale kunder.
Du vil indgå i dette team som konstruktør/ingeniør, hvor du i nært samarbejde med virksomhedens nano-ingeniører, fysikere og dygtige maskinbyggere skal være med til at generere design- og produktionsgrundlag. Jobbet indebærer således primært maskinkonstruktionsopgaver men virksomheden håndterer mange teknologier, så der er rum til dine alsidige tekniske kompetencer og præferencer.

Din profil:
– Har interesse, flair og stor erfaring med design og 3D-maskinkonstruktion i Solid Works
– Har evner og overblik til at håndtere samlinger med mange komponenter
– Arbejder struktureret og analytisk og er vant til at imødekomme tidsplaner og deadlines
– Du har mod på at tilegne dig ny viden inden for højvakuumteknologi, højtemperatur materialer og
plasmaprocesser
– Er god til at kommunikere på engelsk da de fleste produkter eksporteres og mange komponenter købes i udlandet.

Information og ansøgning
Er du interesseret i yderligere information er du meget velkommen til at kontakte direktør Jens William Larsen på telefon 4014 8293.
Ansøgning kan sendes til job@polyteknik.dk
Ansøgninger vil blive behandlet løbende og samtaler ligeledes.


Polyteknik AS
Polyteknik er en dansk virksomhed som udvikler og fremstiller avancerede produktionsanlæg til deponering af tyndfilm. Produkterne er baseret på højvakuumteknologi, avancerede plasma-processer og har ofte integrerede løsninger med robothåndtering. Anlæggene sælges hovedsageligt til internationale virksomheder og institutioner, som er relateret til semicon industrien og forskningsverdenen.