b6

Produktionsleder

B6 Gruppen har i 50 år været blandt Skandinaviens førende producenter inden for polymere applikationer. Virksomheden indgår i tæt samarbejde med sine kunder, omkring leverancer og produktudvikling af kundespecifikke løsninger og materialer. B6 Gruppen fokuserer på kvalitet og komfort og sætter altid kundens krav og specifikationer i centrum.

Personaleledelse | projektledelse | produktionsoptimering | effektivisering

Motiveres du af at arbejde med personaleledelse og optimering af produktionssystemer, samt daglig koordinering mellem kollegaer og arbejdsfunktioner og brænder du for at stå i spidsen for den daglige ledelse af produktionen hos B6 Nordic? Til snarlig tiltrædelse søger vi en ny produktionsleder, med reference til virksomhedens COO.

Opgaven:

Virksomheden er i en rivende udvikling og vi arbejder i stigende grad med opgaver, der vedrører udvikling af vores produktion og personale, samt produktionsmetoder og bagvedliggende logistik.

Ansvar og opgaver:

  • Daglig ledelse af produktion og personale, der p.t. udgør ca. 30-35 timelønnede + vikarer.
  • Håndtering af bemandingsplanen i tæt samarbejde med planlægningsafdelingen.
  • Optimering og effektivisering af fremstillingsmetoder og ordreflow.
  • Daglig bindeled mellem produktion, lager, planlægning og PTA.
  • Sikre motivation og teknisk vejledning af medarbejdere.
  • Løbende identificere, analysere og iværksætte forbedringstiltag (maskiner og udstyr).
  • Håndtering af Ad hoc-projektopgaver.

Din profil:

  • Du taler godt med mennesker og fanger hurtigt signaler, som skal omsættes til justeringer og ændringer på kort og lang sigt.
  • Du har et godt overblik og gennemskuer let kompleksiteten mellem kunder, ordre, materialer og prioriteter.
  • Du er kundeorienteret og tænker altid på mulighederne frem for begrænsningerne.
  • Du kender til produktionsmodulet i ERP-systemer, som fx Axapta (AX) eller Navision (NAV).
  • Du har erfaring i CAD-systemer og kan læse og forstå en teknisk tegning.
  • Du har teknisk flair, og kan gennemskue materialer og produktionsmaskiner.
  • Du har ordenssans, er grundig og forstår vigtigheden i at skabe en struktureret arbejdsplads.
  • Du har flere års erfaring fra en lignende stilling og forståelse for flowet gennem en produktion.
  • Uddannelsesmæssig baggrund er ikke afgørende.

Om os:

Vi tilbyder vore kunder unikke og specifikke produkter og løsninger fremstillet i forskellige materialer, herunder fx PUR-skum, PE- skum, EPS-skum, gummi m.v. Materialerne bearbejdes i produktionen og sammensættes efterfølgende på en lang række forskellige måder, for derigennem at kunne tilbyde løsninger til mange forskellige industrier og brancher.

Vi bearbejder vores produkter med processer som 2D / 3D CNC-udskæring, vandstråleskæring, fræsning, laminering, limning, overfladebehandling, standsning, varmeformning, samt en lang række øvrige metoder. Alle teknologier som forventes anvendt ifm. udvikling af fremtidens løsninger.

Vi kan tilbyde dig:

  • Et spændende job i en dynamisk virksomhed med både national og international vækst.
  • Et uformelt arbejdsmiljø med dygtige og hjælpsomme kolleger.
  • En fuldtids stilling, med kun begrænsede antal rejsedage.
  • En arbejdsplads i 9300 Sæby.

Kan du genkende dig selv ovenstående beskrivelse, så send gerne din ansøgning og CV i en PDF fil, med et vellignende foto af dig selv, med mærket ”Produktionsleder”. Du kan søge stilling online ved at klikke på nedenstående knap “Søg jobbet online”.

For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til Flemming Jensen, på telefon + 45 2631 2200. Søges øvrige information om B6 Gruppen henvises til www.b6.dk.