BMI Volstrup

Rekrutteringsprocessen varetages af CoreCompetences.

PRODUKTIONSLEDER

TIL BMI VOLSTRUP NÆR SÆBY

Vi søger en produktionsleder med ansvaret for at lede produktionen på BMI fabrikken i Volstrup der producerer teglsten. Som produktionsleder bliver du ansvarlig for ledelsen af et produktionsteam på 13 medarbejdere af både faglært og ufaglært baggrund.

JOBBET

Som produktionsleder styrer du det daglige arbejde via teamets indsats. Vi søger en synlig leder, der sætter retning og får teamet med sig. De primære arbejdsopgaver består i, at du:

  • Har høj fokus på arbejdsmiljø og arbejdssikkerhed.
  • Sikrer den daglige produktion og kvalitetskontrol.
  • Leder personalet og fastholde trivsel og høj p
  • Sikrer den rette bemanding i forhold til produktionsplanen.
  • Sikrer de rette kompetencer er tilstede.
  • Sikrer registrering af timer og fravær.
  • Overholder kvalitet, recepter og tidsleverancer.
  • Sammen med vedligehold sikrer forebyggende vedligehold og reparation af maskiner og bygninger.
  • Sikrer overblik og flow i produktionen og agerer sparringspartner for teamet når der er udfordringer.
  • Arbejder med kontinuerlig optimering af processer, produkter og råvarer.
  • Lytter og får gode idéer fra dine medarbejdere til at ’leve’.
  • Koordinerer de forskellige produktions- og fabriksrelaterede projekter.
  • Understøtter implementeringen af nyt SAP ERP system.

DINE KVALIFIKATIONER

Du kommer gerne fra en stilling som leder af en produktionsenhed, hvor du har været teamleder, formand, Shop Floor Manager eller tilsvarende. Du motiverer dine omgivelser og medarbejdere og har opbygget din ledelseskompetence. Du ønsker at lede et stærkt og erfarent team. Det er afgørende, at du er involverende og nærværende og derigennem skaber en god balance mellem effektivitet og trivsel.

Du har teknisk flair og måske en praktisk maskinbaggrund. Du kommer fra proceslinje produktion eller tilsvarende. Du er vant til at håndtere overenskomstområdet.

Dit fundament bygger på arbejdssikkerhed, trivsel og effektivitet som en naturlig del af din hverdag. Din erfaring har du muligvis fået ved learning by doing, men du har anvendt 5S og leantankegangen til at skabe løbende forbedringer i en travl hverdag. Du taler og skriver engelsk.

Du kan tage styringen i de situationer, hvor dette er givtigt, og du formår samtidigt at give plads til teamet, når der er brug for dette. Vi søger en kollega som kan vokse i stillingen, udvikle organisationen og samtidigt  holde fokus på høj produktivitet.

Du er med til at skabe teamwork og motivation gennem samarbejde og dialog, både i din egen organisation og mellem kollegaer. Du er forandringsdrivende og har en naturlig autoritet.

Du har en god integritet og gennemslagskraft med hvilke du skaber solide resultater. Du er en problemløser, der er interesseret i selv at deltage i de daglige operationelle opgaver og bygger dine løsninger på analyse og fakta. Du går forrest for teamet uden at blive flaskehals.

DU TILBYDES

Du bliver en del af en organisation i udvikling med mulighed for selv at sætte et præg på hverdagen

Organisationen har en uformel og samarbejdende kultur. Du refererer til fabrikschefen og bliver en del af fabriksledelsen.

Du får muligheden for at styre en veldrevet produktion, som er en del af en fabrik med stolte traditioner i en koncern i stærk udvikling. Du tager ansvaret under frihed og med din indsats skaber du forskellen. Din lønpakke forhandles individuelt efter kvalifikationer og udgør en fast løn, fritvalgsordning, pension og sundhedsforsikring.

BMI Danmark består af 300 medarbejdere spredt ud over 7 produktions- og administrationsenheder. Bag BMI Group står det privatejede holdingselskab Standard Industries. Med sine over 165 års erfaring er BMI Group den største producent af flade og skrå tage i Europa og selskabet er førende inden for tagdæknings- og fugtisoleringsløsninger. BMI Group har hovedsæde i London og beskæftiger omkring 10.000 medarbejdere i mere end 40 lande verden over.

Læs mere på her