Projektleder og -koordinator

Har du lyst til at være en del af et stærkt R&D/Engineering team bestående af innovative medarbejdere i et internationalt koncernmiljø og arbejde med R&D projektledelse og koordinering? 
Vores Propeller Engineering afdeling (Aft Ship & Propeller) er i vækst, og derfor søger vi
en projektleder og –koordinator til at varetage gennemførelse af interne projekter. Du kommer til at indgå i en erfaren og dynamisk engineering gruppe, bestående af ca. 36 medarbejdere i tre teams, der tilsammen har ansvar for design og udvikling af propeller- og fremdrivningsløsninger til MAN Energy Solutions. Engineering i Aft Ship & Propeller udvikler bl.a. nogle af verdens mest effektive propelleranlæg i størrelser op til 9 meter i diameter. Men teamet designer også højeffektive propellerdyser, rorbulbe, kontrolsystemer, propelleraksler og egne software designapplikationer. Højeffektive fremdrivningspropelleranlæg og kontrolsystemer er blandt de mest effektive bidragydere til nedbringelse af CO2 og NOx emissioner fra skibsdriften, forretningsområdet har derfor stort fokus såvel internt som eksternt.
Gruppens arbejde veksler mellem hektiske, udfordrende deadlines på salgs- og afleveringsprojekter, over R&D projekter som kræver en høj grad af innovativ tankegang og vil være i tråd med forretningsområdets strategi og fremtidige mål. Det er i dette udfordrende og spændende miljø vores kommende projektleder og -koordinator skal hjælpe med at sikre gennemførelsen af tværfaglige- samt R&D projekter og bidrage til løbende at planlægge og balancere R&D projekter med salgs- og afleveringsprojekter.
Projektleder og -koordinatoren indgår i Engineering ledergruppen og refererer til Head of Engineering i Aft Ship & Propeller.
Endvidere vil Projektlederen og –koordinatoren varetage monitorering af forbrugte ressourcer i Engineering samt løbende varetage opfølgning på interne optimeringsprojekter baseret på eksempelvis Lean teori og Project Excellence.
Arbejdsopgaver: 
  • Projektledelse, koordinering og eksekvering af R&D projekter, herunder budgetopfølgning, rapportering og efterfølgende koordinering af udarbejdelse af marketingmateriale
  • Deltage i planlægning og koordinering af fremtidige R&D projekter
  • Monitorering og afrapportering af forbrugte ressourcer i Engineering
  • Deltage i planlægning og eksekvering af optimeringsprojekter i Engineering
  • Deltage i tværfaglige interne projekter som repræsentant for Engineering
  • Projektleder for 175D programmet i Engineering.
Kvalifikationer: 
  • Du er formentlig civilingeniør, cand. Scient. adm., teknoantropolog eller har en lignende kandidatuddannelse, der gør dig i stand til at begå dig i krydsfeltet mellem teknologi og mennesker
  • Du har 5–10 års erfaring med R&D/Engineering projektledelse og koordinering
  • Du er certificeret og har erfaring med projektledelsesværktøjer og -metodik, helst PRINCE2 eller lignende
  • Du har grundlæggende kendskab til driftsøkonomi i virksomheder og strategiarbejde
  • Vi foretrækker, at du har grundlæggende kendskab til marketingsmateriale og præsentationer
  • Du har gode kommunikationsegenskaber i skrift og tale på dansk såvel som på engelsk. Engelsk er koncernsproget i MAN Energy Solutions, og der vil blive behov for at kunne kommunikere tekniske detaljer på engelsk
  • Du har stort fokus på kvalitet og opnåelse af fastsatte mål, både for teamet og individuelle mål
  • Du er teamplayer, da ingen af vore opgaver kan klares af én person alene.
Vi tilbyder: 
  • Et spændende job i en dynamisk, international virksomhed med udviklende og afvekslende opgaver på et internationalt højt niveau, hvor vi aldrig løber tør for udfordringer
  • Relevant efteruddannelse
  • Frie og selvstændige arbejdsforhold med gode udviklingsmuligheder
  • Løn efter kvalifikationer, pension og flextidsordning.
Arbejdssted: Niels Juels Vej 15, 9900 Frederikshavn.
For uddybende detaljer omkring selve jobbet, kontakt venligst Head of Engineering, Aft Ship & Propeller Henrik Oluf Jensen på tlf. +45 96 20 40 46. Yderligere oplysninger om MAN Energy Solutions kan hentes via vores hjemmeside www.man-es.com. Her kan du bl.a. læse om vores historie, produkter og nærmere om, hvad det vil sige at være ansat hos os.
Vi foretrækker en elektronisk ansøgning via vores hjemmeside (linket her), hvor du også bedes vedhæfte CV og kopi af relevante bilag. Du er meget velkommen til at kontakte HR Konsulent Marianne Koch Fischer på tlf. +45 96 20 40 68, hvis der er noget du er i tvivl om, når du søger jobbet. Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest 20.4.2019. Jobsamtaler vil blive afholdt løbende.