Projektleder til Frederikshavn Kommunes Ejendomscenter

Vil du være en del af Frederikshavns Kommunes Ejendomscenter?

Ejendomscenteret, Drift & Vedligehold søger pr. 1. juni 2019 en anlægsprofil til håndtering af ejendomscenterets større og mindre anlægsprojekter.

Jobbeskrivelse

Din profil:
Du trives med flere bolde i luften, hvor du først og fremmest anvender din viden i forhold til større og mindre anlægsopgaver i tæt samarbejde med Bygherre samt håndtering af større vedligeholdelsesopgaver.

Du trives med en varieret arbejdsdag, hvor der vil være fokus på projektrelateret opgaver, samt almene administrative opgaver der skal løses.

Du har sans for detaljer og det falder dig naturligt at følge op på dine opgaver og løbende holde dine omgivelser informeret omkring opgavernes fremdrift – og handler når informationerne mangler.

Det er vigtigt for os, at du tager ansvar og er med til at skabe et godt arbejdsmiljø og et godt samarbejde med dine kolleger. Som person er du målrettet og har en smittende, positiv indstilling til dit arbejde. Du trives i en afdeling og virksomhed, hvor du føler, at du gør en forskel og forholder dig åbent og konstruktivt til videreudvikling og fornyelse.

Du bliver en vigtig del af Drift & Vedligehold, der bl.a. beskæftiger sig med:

  • Projektledelse gennem alle byggeriets faser, herunder vedligehold, om- og tilbygninger samt nybyggeri.
  • Intern bygherrerådgivning ved nybyggeri, til- og ombygning.
  • Tilstandsvurdering, planlægning og prioritering af bygningsvedligehold.
  • Udarbejdelse af udbudsmateriale og tilbudsindhentning.
  • Administrative opgaver, herunder prisoverslag, journalisering samt håndtering af anlægs økonomi.

Vi forventer os, at du:

  • er bygningsingeniør/ konstruktør, gerne med erfaring fra rådgiverbranchen eller lign.
  • er servicemindet, udadvendt og begår dig lige godt på alle niveauer i organisationen
  • arbejder selvstændigt, men samtidig forstår vigtigheden af sparring og videndeling, både med dine kolleger og vores brugere
  • er god til formidling – både mundtligt og skriftligt og erfaren bruger af IT inden for ejendomsområdet
  • har stor erfaring med projektledelse fra idé, til overlevering, til drift.
  • har erfaring med at arbejde i en projektkultur og spille dine kollegaer gode.

Vi tilbyder:

  • Udfordrende og selvstændige arbejdsopgaver med stor mulighed for udvikling af dig selv, din faglighed og jobbet.
  • Teamsamarbejde med kollegaer, som har en bred uddannelsesmæssig baggrund og gerne vil arbejde på tværs.
  • Medindflydelse på udvikling og professionalisering af den kommunale Byg- og Driftsherrerolle.
  • Gode kollegaer samt et uformelt arbejdsmiljø.

Stillingen, der er på 37 timer, ønskes besat pr. 1. juni 2019.

Løn- og ansættelsesvilkår efter individuel forhandling med afsæt i gældende overenskomst og efter principperne i Ny løn.

Afdelingsprofil

Drift & Vedligehold udfører administrative samt driftsrelaterede opgaver i forhold til kommunens ejendomme.
Drift & Vedligehold gennemfører udbudsforretninger og udfører bl.a. intern bygherrerådgivning og projektledelse samt rådgivning i tæt samarbejde med Bygherre & Anlæg. Den primære opgave i Drift & Vedligehold er byggefaglig gennemgang af vores bygningsmasse, udarbejdelse af vedligeholdelsesplaner samt udførelse af de planlagte vedligeholdelses opgaver.
Drift & Vedligehold er en af flere hovedfunktioner i Ejendomscenteret. Afdelingen består pt. af 6 administrative stillinger samt 30 teknisk service personale, hvis primære rolle er at sikre den daglige drift af bygningen samt den overordnede vedligeholdelsesstand.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Kristian Kjærgaard Larsen på tlf. 29 33 92 73

Ansøgningsfristen er mandag den 22. april 2019.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag den 26. april og mandag den 29. april 2019.