Scanel International

QHSE & Sustainability-ansvarlig

 

Er du vores nye QHSE & Sustainability ansvarlige, der kan realisere målsætning og strategi i Scanel International A/S? Så har vi brug for dig som ansvarlig for vores samlede aktiviteter.

Bliv en del af Scanel International A/S
Scanel International A/S er markedsledende inden for levering af integrerede tekniske systemer, komponenter og serviceydelser til industri, marine-, vind-, og olie/gas-branchen. Scanel er kendt på det globale marked for høj troværdighed, for hurtig respons, for pålidelige løsninger, og for kompetente medarbejdere. Vi arbejder globalt og med opgaver i et stort internationalt netværk. Vi bestræber os på altid at være tæt på vores kunder i den maritime branche, og er kendte for at levere hurtige og kompetente løsninger inden for vores kompetenceområde.

Din hovedopgave som QHSE & Sustainability ansvarlig er at sikre, at projekter og opgaver gennemføres i henhold til gældende kvalitet, arbejdsmiljø og miljølovgivning og dermed medvirke til at styrke og fastholde en stærk kultur inden for området.
Vigtigt er det også at vedligeholde og fastholde alle eksisterende certificeringer som bl.a. tæller,
ISO 9001, ISO 14001, ISO 45001, Nemko´s Ex certificering m.fl.

Dit ansættelsessted er Frederikshavn, men du får også ansvaret for aktiviteterne i afdelinger og sites, beliggende Aalborg Havn og Odense Havn.

Arbejds- og ansvarsområde
Du er ansvarlig for at tilføre afdelingerne den nødvendige QHSE & Sustainability ekspertise, der sikrer, at opgaver og projekter gennemføres inden for rammerne af tid, pris, kvalitet – arbejdsmiljø og miljølovgivning.

Dine primære opgaver er:

  • Som systemansvarlig at administrere og videreudvikle virksomhedens ledelsessystem samt certificeringer
  • Ansvarlig for udarbejdelse af ESG-rapport og CO2 regnskab
  • Planlægge og afholde såvel interne som eksterne audits og følge op på afvigelsesbehandling
  • Udarbejde den årlige ”Ledelsens evaluering” til brug ved BV’s årlige audit
  • Sikre inddragelse af alle QHSE & Sustainability interessenter iht. til gældende lovgivning, herunder medarbejdere og myndigheder
  • Deltage i kvalitetsudvalgsmøder samt følge op på aktionspunkter

Som QHSE & Sustainability ansvarlig har du derfor en bred kontaktflade til projektledere, afdelingsledere, ekstern konsulent, leverandører og kunder.

Din baggrund
Du har en relevant uddannelse, gerne suppleret med auditoruddannelse, indenfor én eller flere af certifikatområderne.
Da vi er en international virksomhed og arbejder tæt sammen med udenlandske leverandører og kunder, er det vigtigt, at du behersker engelsk i skrift og tale.

Du har en ansvarsbevidst, proaktiv og resultatorienteret indstilling til dit arbejde. Du trives i et job med en bred kontaktflade og forstår at opbygge og vedligeholde et godt netværk, både internt og eksternt i et afslappet og uformelt miljø.
Du er god til både at arbejde selvstændigt og i tværfaglige grupper.

Vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende, varieret og udfordrende job i et velrenommeret firma med mere end 30 års erfaring inden for den maritime branche. Vi har en uformel omgangstone, og du vil møde engagerede og fagligt kompetente kolleger i alle afdelinger. Herudover vil der være gode personlige og faglige udviklingsmuligheder.

Interesseret?
Så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt til job@scanel.dk. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til COO Jakob Tvilling Grønkjær på tlf. +45 22 22 53 30.

Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter gerne på den rette ansøger.

Vi indkalder løbende til samtaler.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Scanel International A/S leverer integrerede tekniske systemer, udstyr, komponenter og serviceydelser til marine, industri, vind og olie/gas-industrien. Kernekompetencerne inkluderer design & engineering; projektledelse; elinstallation; elektromekanisk service; kontrolsystemer; navigation & kommunikation; specialist-personale; og ad-hoc bemanding.

Scanel er grundlagt i 1991 og er i konstant vækst. Scanel er kendt på det globale marked for høj troværdighed, for hurtig respons, for pålidelige løsninger og for kompetente medarbejdere.

Scanel er anerkendt for kvalitet (ISO 9001), Miljø (ISO 14001) og arbejdsmiljø (ISO 45001). Det er en målsætning i Scanel at tiltrække, udvikle, støtte og fastholde de rette medarbejdere med de rigtige kompetencer i de rigtige stillinger, herunder ved løbende uddannelse og kompetenceudvikling.