Quality Controller
Vil du være med til at sikre, at Prime Ocean altid leverer fiskevarer af høj kvalitet til kunderne?
Arbejdsopgaver og ansvar
- Daglig kontrol af rengøringen og kontaktperson for vores eksterne rengøringsselskab.
- Sørge for at lagre og produktionslokaler holdes ryddelige.
- Udførelse af miljøprøver, vandprøver og produktprøver til laboratorie.
- Kontrol af medarbejderhygiejne, produkthåndtering og at fødevaresikkerheden overholdes generelt.
- Ansvarlig for emballage-, etiket- og ingredienslagre, samt optælling heraf.
- Indkøb af diverse udstyr, redskaber, engangsbeklædning og arbejdstøj til produktionerne.
- Opdatering af kontrolskemaer i produktionerne.
Resultatet af dit arbejde vil få en direkte indflydelse på Prime Oceans fødevaresikkerhed.
Personlige og faglige kompetencer
- Har en stor lyst til at arbejde på en fiskefabrik med mange spændende produkter.
- Har relevant erfaring fra fiskebranchen og kendskab til HACCP-principperne, samt gerne IFS food-standarden (dog ikke et krav).
- Du er vedholdende og har et godt overblik over de mange opgaver.
- Har lyst til at udføre den praktiske og daglige kvalitetskontrol i produktionerne.
- Er god til at arbejde struktureret og har en systemisk tilgang til opgaver og kontrolskemaer.
- Har erfaring med outlook og excel.
- Gode mundtlige engelskkundskaber.
- Trives med at møde tidligt om morgenen.
Vi tilbyder
En spændende og udfordrende fuldtidsstilling, hvor du vil blive ansvarlig for de forskellige egenkontrolopgaver i produktionerne. Ydermere vil du komme til at arbejde sammen med et dedikeret team med højt drive og smil i hverdagen.
Tiltrædelse: Hurtigst muligt.
Løn: Fuldtidsstilling – løn forhandles individuelt efter kvalifikation og erfaring.
Kontakt:
Har du brug for yderligere information, eller ønsker du at søge stillingen, så kontakt Niels Nordmann på mail: Niels@primeocean.dk eller på mobil 2097 3791.
Alle henvendelser vil blive behandlet professionelt og fortroligt.