Kan du skabe opmærksomhed og interesse for de maritime uddannelser hos de unge?

Hvis du er en energisk, iderig person med talegaverne i orden, og du samtidigt er dygtig til at lytte, har masser af gå-på-mod, og evnen til at blive hørt – så er du måske den person vi søger!

MARTEC søger en udadvendt person, der har lyst til at fortælle og vejlede unge om de mange fantastiske muligheder, en maritim uddannelse giver.

Udover at være den udadvendte kraft, der ubesværet taler med og forstår unge i alderen 14 – 22 år, skal du være projektkoordinator på vores projekt ”Maritim Student”, som starter efter sommerferien.

Du bliver repræsentant for en bred vifte af uddannelser til den maritime branche og du får en bred kontaktflade til brancheorganisationer, myndigheder, sportsklubber, virksomheder, folkeskoler og efterskoler.

Du skal have et projektleder-gen og flair for naturligt at organisere og strukturere en travl hverdag for dig selv og for andre – og så skal du kunne arbejde selvstændigt og sætte ambitiøse mål.

Vi forventer, at du har en bachelor eller kandidat inden for kommunikation, marketing, eller lignende.

Hvordan bliver din arbejdsdag?
I samarbejde med vores salg- og marketingafdeling bliver du vores udsendte medarbejder, når der skal rekrutteres elever til vores store udbud af uddannelser inden for den maritime branche.

Dit job bliver, at gennemføre vores marketingaktiviteter ved personlig og opsøgende salg i samarbejde med den øvrige organisation. Det kan f.eks. være tilstedeværelse på messer, oplæg på skoler, deltagelse i havnefestivaler m.m. Derfor må der påregnes en del tid på landevejene i Danmark.

Du skal synes, det er sjovt at gå forrest, og have egenskaben til at smitte dine kolleger med din entusiasme.

Om stillingen
Der er tale om et udfordrende job med stort ansvar og frihed, hvor du vil få brug for alle dine kompetencer indenfor personlig kommunikation. Stillingen er landsdækkende med base i Frederikshavn. Vores målgruppe er bred, og strækker sig fra 9. klasse, over produktionsskoler, erhvervsskoler, gymnasiale uddannelser osv.

Vi har et bredt udvalg af uddannelser, med mange forskellige fremtidsmuligheder, derfor kræver jobbet et godt overblik, og en evne til at let forståeligt at formidle de fantastiske muligheder en maritim uddannelse kan give.

På MARTEC har vi masser af dygtige og passionerede studerende, som kan tale godt om uddannelserne. Derfor vil du også blive ansvarlig for at drive vores ambassadørkorps, med fokus på at rekruttere, administrere og vedligeholde korpset.

Du vil få ansvar for:
– Opsøgende salg
– Tilstedeværelse på messer og interne arrangementer
– Ambassadørkorps

Ansættelsesforhold
Der er tale om en fuldtidsstilling med løn efter kvalifikationer.
Tiltrædelse snarest efter aftale.

Ansøgning
Send din ansøgning og CV til martec@martec.dk og senest d. 15. august 2019. Angiv “ Uddannelse, salg & marketing” i emnefeltet. Vi holder løbende samtaler i august. For yderligere oplysninger kontakt venligst direktør Pia Ankerstjerne, tlf. 4093 0441.

Fakta – MARTEC
MARTEC er et maritimt og polyteknisk uddannelsescenter, som udbyder uddannelserne til maskinmester, skibsmaskinist, skibsassistent, kyst-, sætte og fiskeskipper, skibsfører og HF Søfart.

MARTEC administrerer også Skoleskibet DANMARK og driver en omfattende kursusvirksomhed med fokus på certifikatgivende kurser til personale i den maritime sektor, offshore- og vindenergisektoren samt teknik – og energisektoren. MARTEC er i rivende udvikling og har en ambitiøs dagsorden. Vi ønsker den allerbedste kvalitet, i det vi gør og tilstræber tilfredse medarbejdere, studerende, kursister og samarbejdspartnere.