Bemærk: Rekrutteringsprocessen varetages af Larsen HR .

Softwareingeniør til Fremco A/S

Vil du med på en spændende rejse i det Nordjyske?

Med reference til udviklingschefen bliver du ansvarlig for Fremcos softwareløsninger og indgår i et team med høj faglighed og gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.

Du kommer til at arbejde med udvikling af produkter i en virksomhed, som arbejder med det mest innovative indenfor feltet og du får desuden muligheden for at påvirke din egen arbejdsdag og de produkter, som udvikles.

Arbejdsopgaver og ansvarsområder

  • Ansvarlig for softwareløsninger
  • Udvikle og vedligeholde software relaterede produkter
  • Supportere og udbedre reklamationer
  • Opbygge og vedligeholde dokumentation
  • Teknisk projektledelse indenfor feltet
  • Ekstern styring af underleverandører
  • Udarbejde testprocedurer og eksekvere dem
  • Deltage, som den tekniske ekspert ved kundemøder og messer

Innovativ og selvkørende softwareingeniør med en pragmatisk tilgang
Der forventes, at du har en relevant uddannelse som softwareingeniør, elektronikingeniør eller lignende og det er et krav, at du har erfaring med embedded software og programmering i C. Samtidig behersker du teknisk engelsk på et rimelig højt niveau, både skriftligt og mundtligt.

Du har gode erfaringer med at arbejde projektrelateret og du evner at navigere rundt indenfor de opstillede rammer og desuden være åben for nye tiltag med din positive tilgang og evne til at håndtere flere projekter på samme tid.

Du er god til at kommunikere med din konstruktive og positive adfærd – både internt og eksternt, når du skal formidle din tekniske faglighed.

Struktur og planlægning af egen arbejdsdag falder dig naturligt, da du er god til at prioritere dine projekter, så du når dine og Fremcos mål.

Du bidrager med god energi til de nuværende medarbejdere og personligt trives du med en uformel omgangstone.

Fremco tilbyder
Et selvstændigt job i en innovativ, men jordnær virksomhed med fokus på udvikling og produktion af fiberblæsemaskiner af høj kvalitet. Fremco er forholdsvis nye på softwareområdet, og der vil derfor være masser af potentiale for specialiseringer indenfor reguleringsteknik, proceskontrol og autonome systemer.

Fremco er ISO 9001-certficeret, hvorfor compliance og processer er en vigtig del af det daglige arbejde. Siden 1996 har de samlet stor viden om blæseteknikker samt udviklet et bredt produktsortiment, der dækker over alle dimensioner af fiber, kabler og rør. Da Fremco drives efter ambitionen om at være ’den bedste partner’, udvikles deres produkter i tæt samarbejde med kunder samt kabel-og rør producenter rundt i verden. I dagligdagen arbejder Fremco efter tre specifikke mål:

  • Produkter og service af høj kvalitet med korte leveringstider og til konkurrencedygtige priser
  • Når kunderne vælger en Fremco maskine, vælger de et positivt bidrag til deres egen forretning
  • Innovativ produktudvikling baseret på kundernes behov.

Fremco, som er en verdensomspændende virksomhed, har stort fokus på traditioner, historie samt lokalt kendskab og viden.

Du kan læse mere på www.fremco.dk

Praktisk information, ansøgning og spørgsmål
Stillingen er en fuldtidsstilling og du kan forvente op til 10-20 rejsedage om året.

Larsen HR håndterer rekrutteringsprocessen på vegne af Fremco A/S og du skal derfor sende din ansøgning via linket senest den 31. oktober 2020. Ansøgningsfeltet vil løbende blive evalueret. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Indehaver & HR Partner Birgitte Larsen på 28 77 64 26 eller birgitte@larsenhr.dk.

Alle henvendelser behandles fortroligt.