Speditør-/shippingmedarbejder søges til global virksomhed i vækst 

Vil du være en del af SKIOLDs internationale shipping-/salgsfunktion med base i Sæby?

SKIOLD er en international førende producent af udstyr til foderfremstilling, svinestalde, kyllingehuse og udstyr til sortering og rensning af korn og frø, både til landbrug og industri. Vil du være med til at gøre en forskel og opnå vores ambitiøse mål inden for leverancer til agroindustrien i hele verden?

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Planlægning af forsendelser i tæt samarbejde med salg-, projekt- og supply chain
  • Korrespondance og koordination med underleverandører, speditører og kunder
  • Indhentning af fragttilbud og forhandling af aftaler
  • Udarbejdelse af sejlplan
  • Booking af transporter
  • Udarbejdelse af dokumenter
  • Godkendelse og kontering af transportfakturaer
  • Support-/back-up funktion i eksportafdelingen
  • Løbende ad hoc opgaver

Faglige kvalifikationer og erfaring:

  • Speditør eller tilsvarende uddannelse
  • Solid erfaring med international shipping og transport
  • Viden og kendskab til dokumentkrav
  • Udarbejdelse af dokumenter ved samhandel under remburser.
  • IT minded
  • Koncernsproget er engelsk. Det er derfor et krav, at du skriver og taler dansk og engelsk på højt niveau. Måske er vi endda så heldige, at du behersker andre sprog.

Vi lægger desuden vægt på, at du er:

  • Selvstændig, kvalitetsbevidst og tager ansvaret for egne opgaver.
  • Befinder dig godt i dit daglige arbejde med at kommunikere og samarbejde med kollegaer internt i huset samt servicere vores kunder og kollegaer rundt om i verden.
  • En fokuseret, proaktiv og resultatorienteret holdspiller, der er dedikeret til teamwork i hele organisationen.
  • Har udpræget ordenssans, kan bevare overblikket og overskue flere sideløbende opgaver samt evner at prioritere dem
  • Trives med en travl hverdag uden at miste overblikket og det gode humør

Du får:

Et udfordrende og udviklende job med god fleksibilitet til planlægning af dit arbejde i en veletableret organisation i fortsat udvikling. Du får en stor kontaktflade både internt og eksternt samt bliver en del af et team, hvor opgaverne løses i en kvalitet, som giver tilfredse kunder. Vi har ”højt til loftet” i organisationen, så tonen er uhøjtidelig og præget af godt humør, selv om der til tider kan være pres på.

Vil du gøre en forskel i et internationalt firma som arbejder over det meste af verdenen, med gode ansættelsesforhold og udviklingsmuligheder, vil vi se frem til din ansøgning og CV, som sendes til jfj@skiold.com inden 10. juni 2019.

Spørgsmål til stillingen besvares gerne af Jan Fauerholt Jensen, Export Manager, Business Unit Feed & Grain. Mobil: +45 21272313.

 

SKIOLD er førende leverandør af teknologi og procesanlæg til foderproduktion, svine- og fjerkræproduktion, korn-og frøbehandling til agroindustrien. Vi beskæftiger +500 medarbejdere på verdensplan med en årlig omsætning på mere end 1 milliard kroner med en eksportandel på 90% og er en veletableret virksomhed såvel markedsmæssigt som økonomisk.