b6

Strategisk indkøber

B6 Gruppen har i 50 år været blandt Skandinaviens førende producenter inden for polymere applikationer. Virksomheden indgår i tæt samarbejde med sine kunder, omkring leverancer og produktudvikling af kundespecifikke løsninger og materialer. B6 Gruppen fokuserer på kvalitet og komfort og sætter altid kundens krav og specifikationer i centrum.

Sourcing af bæredygtige polymere materialer | effektivisering | projekthåndtering.

Til snarlig tiltrædelse søger vi en strategisk indkøber, med reference til virksomhedens COO.

Brænder du for sourcing og indkøb af tekniske polymere materialer, koordinering af ordrerelaterede projekter samt løbende optimering? Vil du være med til yderligere at automatisere og effektivisere indkøbsfunktionen via ERP-implementering? Har du erfaring med at finde og udvikle leverandører og har du interesse i at arbejde med at udfordre og udvikle det nuværende team? Så er du måske lige den nye kollega vi søger til opgaven som strategisk indkøber hos B6 Nordic i Sæby.

Opgaven:

B6 Nordic ønsker vi at ansætte en strategisk indkøber, der kan være med til at etablere og udvikle vores strategiske indkøb.

Du kommer til at bidrage med at sætte dagsordenen for den fremtidig indkøbsstrategi både på strategisk og operationelt niveau. Du har det fulde ansvar for vores portefølje af leverandører, hvor du sammen med vores tekniske afdeling skal afdække markedet og finde de bedst kvalificerede leverandører, materialer og priser.

Du vil derudover komme til at indgå i et tæt samarbejde med vores operationelle indkøb og tekniske afdeling samt vores produktion og salgsafdeling. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte følgende:

  • Finde nye og alternative polymere materialer og leverandører (gummi, silikone, polyethylen, polyurethan mm.)
  • Forhandling og indgåelse af samhandelsaftaler, samt udfordre og udvikle eksisterende kontrakter.
  • Leverandørbesøg, risikoafdækning og audits hos udvalgte leverandører.
  • Udvikling og vedligehold af processer, metoder og værktøjer i ERP-system.
  • Arbejde med differentieret indkøb baseret på ABC-analyser for varer og leverandører.
  • Analysere, vurdere og optimere leverandørporteføljen ud fra udvalgte KPI-er.
  • Source nye og alternative varer med fokus på bæredygtighed og dokumentation.
  • Reklamationsbehandling- og opfølgning.
  • Udvikle nye og optimere eksisterende indkøbsstrategier.
  • Drive interne indkøbsprojekter og sikre implementering i hele værdikæden.
  • Dagligt samarbejde med virksomhedens operationelle indkøbsafdeling, planlægning og produktion.

En naturlig del af dit job er din brede kontaktflade og du kommer til at arbejde tæt sammen med både interne og eksterne samarbejdspartnere, kunder og kollegaer for at løse opgaverne.

Din profil:

  • Du er handlekraftig og forandringsparat samt tillidsvækkende i dit møde og samarbejde med kolleger og le-verandører.
  • Du er selvstændig og undersøgende og kan udtænke konstruktive leverandørsamarbejder.
  • Du har praktisk erfaring fra en indkøbsfunktion med strategisk indkøb til produktion og kategoristyring af materialer.
  • Du har god forståelse af værdikæden i en Supply Chain, samt logistik og materialestyring.
  • Du har en teoretisk referenceramme i form af en uddannelse inden for logistik og indkøb.
  • Du har bred teknisk indsigt og gennemskuer let muligheden for potentielle optimeringer ved substitution.
  • Du har gode IT-kundskaber, herunder konkret erfaring i at arbejde med databaser, regneark, ERP-systemer med fokus på digitalisering og automatisering af indkøbsfunktionen (gerne fra Axapta).
  • Du er kundeorienteret og tænker altid på mulighederne frem for begrænsningerne.
  • Du kommunikerer flydende på engelsk i skrift og tale.
  • Du har en god ordenssans og er grundig i dit arbejde og forstår vigtigheden i at skabe struktur.
  • Du har flere års erfaring fra en lignende stilling og stor forståelse for flowet gennem en produktion.

Vi kan tilbyde dig:

  • En spændende og alsidig fuldtidsstilling i dynamisk virksomhed med både national og international vækst.
  • Lønniveau der afspejler dine kvalifikationer, samt pensions- og sundhedsforsikring.
  • Stilling i en virksomhed, der har et godt ry i markedet og er kendt for høj faglig standard.
  • Et uformelt arbejdsmiljø med korte beslutningsgange, samt dygtige og hjælpsomme kolleger.
  • Et selvstændigt job med gode udviklingsmuligheder i en dynamisk virksomhed.
  • En arbejdsplads i 9300 Sæby.

Kan du genkende dig selv ovenstående beskrivelse, så send gerne din ansøgning og CV i én PDF-fil med et vellignende foto af dig selv, med mærket ”Strategisk indkøb”. Du kan søge stilling online ved at klikke på nedenstående link ”Søg jobbet online”.

For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til Flemming Jensen, på telefon + 45 2631 2200.
Søges øvrige information om B6 Gruppen henvises til www.b6.dk


Om B6 Nordic A/S:

B6 Nordic A/S er dansk familieejet virksomhed og en del af koncernen B6 Gruppen med hovedsædet i Sæby og produktionsfaciliteter i Danmark, Slovakiet og Tyskland. Koncernen beskæftiger samlet set omkring 200 medarbejdere og servicerer sine kunder globalt. Virksom-heden har i 50 år været blandt Skandinaviens førende producenter af innovative kundetilpassede løsninger i teknisk skum, gummi, plast og tekstil til applikationer indenfor tætning, isolering, akustik, beskyttelse og komfort.

Med fokus på innovation og bæredygtighed tilstræber vi os på, at vores løsninger bidrager til øget sikkerhed, velvære, lønsom drift og ikke mindst den grønne omstilling til mange forskellige brancher indenfor industrien, herunder især fokus på FNs mål 3, 7, 9, 12 og 17. Virksom-heden indgår i tæt samarbejde med sine kunder omkring produktudvikling og leverancer af kundespecifikke løsninger og materialer.

Vi tilbyder assistance i alle faser af løsningen, fra idéudvikling og design til prototypetest og endelig serieproduktion – både med hensyn til materialevalg, funktion og økonomi. Vores mål er at være kundernes foretrukne samarbejdspartner og leverandør.