Svanehøj

Bemærk: Guldbrandsen & Lythje håndterer rekrutteringsprocessen.

Superintendent med projektlederkompetencer
til Svanehøj Danmark A/S

Bliv en del af Svanehøjs dynamiske serviceafdeling, hvor du kan få stillet din lyst til og interesse for kundehåndtering og eksekvering af serviceopgaver. Læs mere her.

Hos Svanehøj Danmark A/S spiller serviceafdelingen en vigtig rolle i virksomhedens vækststrategi. Derfor opretter vi nu en stilling til en superintendent med kompetencerne til at styrke vores position inden for service yderligere. Serviceafdelingen er fordelt på kontorerne i Svenstrup og Frederikshavn. Serviceafdelingen har en omfattende viden om vedligehold, reparation og kalibrering på tankskibe, primært LPG og LNG. Sammen skal vi løfte serviceforretningen til nye højder.

En international organisation i udvikling

Hos Svanehøj bliver du en del af en international organisation med omkring 185 medarbejdere fordelt på kontorer i Danmark, Singapore, Japan og Kina. Dem skal du opbygge et stærkt tværfagligt samarbejde med. Vores kultur er præget af viljen til at lykkes. Det betyder, at vi bakker hinanden op, tilbyder sparring og udviser teamånd. Vi er en teknisk og fagligt kompetent organisation med megen viden og ekspertise. I din afdeling er der andre superintendents, specialister samt Spare Parts-koordinatorer.

Dine arbejdsområder

Du får ansvaret for at koordinere, planlægge og eksekvere serviceopgaver, indenfor Pumper, Ventiler, Kompressorer og Instrumentering og du har typisk et sted mellem tre og fem sideløbende serviceopgaver. Derudover har du et tæt samarbejde med salgsafdelingen og er involveret i tilbudsfasen. Når salgsafdelingen overdrager en opgave til dig, håndterer du alt det efterfølgende, herunder dialog med kunder og service engineers. Dine arbejdsområder bliver at:

  • Koordinere ressourcer, tidsforbrug og specificerer de nødvendige kompetencer til Ressource Manager – som udpeger service engineers til opgaven.
  • Deltage i kundemøder hos kunden eller ombord på deres skibe i forbindelse med dokninger. (forvent 15-20 rejsedage årligt).
  • Lave opfølgning med kunden omkring fremtidige service projekter og opgaver
  • Udvikle samarbejde med nuværende kunder
  • Yde teknisk troubleshooting, både internt og hos kunderne.
  • Planlægge og eksekvere serviceopgaver i hele verden.
  • Briefe og debriefe service engineers.
  • Der er en vagtordning i afdelingen.

Din profil

Vi søger en uddannet maskinmester eller elektriker gerne med praktisk erfaring. Derudover skal du være god til at vejlede og planlægge med kunden, så du sikrer, at kunden får den rette løsning til aftalt tidspunkt og kvalitet.

Derudover er du:

  • Udadvendt, troværdig og tillidsvækkende i kraft af din personlighed og viden.
  • Hjemme i den maritime branche, hvor du har erfaring evt. som Projektleder eller service engineer og et par år på kontor.
  • Serviceminded, og du tør udfordre kunderne i øjenhøjde med fokus på løsningen.

Værd at vide om virksomheden

Svanehøj Danmark A/S har kontorer i Svenstrup J og i Frederikshavn. Vi udvikler, producerer og afsætter pumpesystemer til marine- og offshore-sektoren i hele verden.

Svanehøj Danmark A/S er en del af Svanehøj Group, der også omfatter Hamworthy Pumps i Singapore, og Storbritannien med ca. 250 ansatte i alt. Læs mere på www.svanehoj.com.

Spørgsmål

Guldbrandsen & Lythje håndterer rekrutteringsprocessen. Du er velkommen til at kontakte partner Lise Guldbrandsen på tlf. 2067 6757 eller partner Dan Lythje på tlf. 9384 8449, hvis du har spørgsmål til stillingen. Vi indkalder løbende til samtale.

Du kan søge stillingen via linket “Søg stillingen.