DSI Freezing & Handling

Technical Assistant

Kunne du tænke dig at være en del af et internationalt team, der passioneret og dedikeret leverer højkvalitets fryseløsninger til vores kunder? Trives du med en kombination af tekniske og administrative opgaver? Og motiveres du af udfordringer, personligt ansvar og gode udviklingsmuligheder? Så er du måske DSI Dantechs næste Technical Assistant

Om jobbet

Som Technical Assistant får du ansvar for at klargøre og styre ordrer frem til produktion. Du får en central rolle i at sikre et effektivt internt og eksternt samarbejde, der er grundlaget for et optimalt produktionsflow og en professionel dokumentation af produkterne. Din hverdag bliver præget af tæt samarbejde og sparring med dine kollegaer i den tekniske afdeling samt andre centrale ressourcepersoner i virksomheden. Dine opgaver bliver bl.a.: 

  • Forberedelse og vedligehold af produktionsgrundlaget
  • Produktionsmodning på baggrund af tegninger, herunder udarbejdelse af styklister, oprettelse i systemer og sikring af minimumlagerbeholdning
  • Indhente priser og indkøbe materialer
  • Kvalitetsstyring/trykbeholderdokumentation, herunder kontrol af indkomne materialecertifikater, udarbejder trykattester og registrere/kontrollere chargenumre på frysere
    • Diverse ad hoc opgaver og forespørgsler ved siden af det daglige projektarbejde

Om dig

Du har en relevant videregående teknisk uddannelse, der har givet dig en solid indsigt i produktionsarbejde og minimum 2-3 års erfaring fra en lignende stilling. Det er afgørende, at du har teknisk flair og brænder for det du laver. 

Dine samarbejdsevner er i top, du arbejder struktureret og detaljeorienteret med dine opgaver, og trives med en omskiftelig hverdag. Herudover motiveres du af at levere en førsteklassesservice og kvalitet til vores kunder. Du er vant til at arbejde i et struktureret miljø, hvor du planlægger og tidsstyrer dine egne opgaver, ligesom du kender vigtigheden af at fokusere på detaljerne. Sidst men ikke mindst brænder du for at blive en aktiv del af et succesfyldt team!  

Du er rutineret bruger af MPS, og kendskab til NAV er en fordel.

Om DSI Dantech

I sommers opkøbte DSI to virksomheder; CES og Dantech. Resultatet er DSI Dantech – ét nyt selskab med lokationer i både Asien, Europa og USA. Dette understøtter vores strategi om at være tæt på vores kunder for at sikre stærk lokal service og support, og dermed også kan tilbyde kvalitetsløsninger. I dag er vi den eneste partner, der tilbyder både kryogenisk, mekanisk og pladeteknologi til frysning, afkøling og opvarmning af fødevarer.
Vi er nu mere end 300 dedikerede kolleger, der arbejder i et internationalt miljø karakteriseret af en uformel tone og en flad ledelsesstruktur med åben dialog. Vi er et team af entusiastiske, motiverede og team-minded kolleger, der stræber efter at opnå og fastholde vores stærke position på markedet. Vores arbejder ud fra vores tre værdier: Stærke relationer, dedikeret håndværk og handlekraft.