SKIOLD GROUP

Teknisk Supervisor Feed Milling | Sæby

med ansvar for idriftsættelse af anlæg i ind- og udland

 

SKIOLD vækster og vores anlæg til foderfremstilling og kornbehandling er vokset markant i omfang og kompleksitet de senere år. Det stiller større og større krav til programmering og idriftsættelse af vores procesanlæg samt udførelse af teknisk support og service til vores kunder i Danmark, Europa, Asien og Australien.

Du tør at lægge hånden på kogepladen og har mod på eventyr

Derfor udvider vi vores serviceafdeling med endnu en Teknisk Supervisor, der skal sikre programmering, test og uddannelse på anlæg, der er klar til installation hos vores kunder. Det ansvar påtager du dig sammen med vores installations supervisorer, hvor I i fællesskab følger kunden til dørs fra opstart af installationen og indtil, at det er fuldt implementeret i drift. Du kan lide at skabe relationer på tværs af kulturer og nationaliteter, og overfor dine kunder, virker du overbevisende og troværdig.

Hele verden som din arbejdsplads

Teamet, der er placeret i Sæby, fordeler installationer hos vores kunder i ind- og udland imellem jer. Du får særligt fokus på Asien, Australien og Europa, hvor der er mulighed for ca. 100 rejsedage om året, i perioder på op til tre uger ad gangen.

Når du ikke er ude på installationsopgaver, har du din daglige gang i afdelingen, hvor du indgår i HelpDesk og supporterer vores kunder over telefon og mail.

Dine primære opgaver

  • Programmering af styringer, servere og databaser
  • Idriftsættelse af procesanlæg
  • Support til kunder og forhandlere
  • Udføre servicebesøg hos vores kunder

Vi har fokus på kundebetjening og service

SKIOLD er en veletableret organisation, hvor det går stærkt. Kundebetjening og service er en bærende del af vores kultur. Vi skaber langsigtede relationer med vores kunder, og det er af afgørende betydning, at alle kunder får den samme grundige opmærksomhed og service.

Når vi går til vores opgaver, er det præget af viljen til at lykkes. Omgangstonen er uhøjtidelig og præget af godt humør – også når der er pres på.

Elektriker, automationstekniker, maskinmester eller lign.

Din baggrund kan være mangeartet – det primære er, at du har flair for teknik og lyst til at arbejde med anlæg. Du har kendskab til IT, netværk og databaser, du behersker engelsk godt i både skrift og tale, og så har du et servicegen i dit DNA.

Initiativrig, selvstændig og stærk i kommunikation

Med ansvaret følger en travl og afvekslende hverdag med stor grad af fleksibilitet og frihed til planlægning. Jobbet kræver derfor en selvstændig, vedholdende og pligtopfyldende profil.

Du er god til mennesker, og du kommunikerer godt både når du er ude hos vores kunder, og når du hjælper dem via telefon og mail. I din natur er du initiativrig og kan arbejde selvstændigt. Du går systematisk til dine opgaver og trives med en travl hverdag, hvor du ikke mister overblikket og det gode humør.

Vil du vide mere?

Har vi vakt din nysgerrighed, er du mere end velkommen til at kontakte Aftermarket Director Nicolai Juul Nilsson på telefonnummer +45 40560065, hvis du har brug for flere ord på stillingen. Du kan også sende din ansøgning mrk. “Teknisk Supervisor, eksport” på mail til hr@skiold.com.

Vi glæder os til at høre fra dig!