SKIOLD GROUP

Teknisk Supervisor | Eksport | Sæby

Er du dygtig til at programmere og god til kunder?

 

Vil du være en del af team, hvor du får stor kontakt til kunder og kolleger, men stadig skal arbejde selvstændigt? Hos SKIOLD er service et bærende forretningsområde både nationalt og internationalt og er i en rivende og spændende udvikling med øget fokus. 

SKIOLDs anlæg til foderfremstilling og kornbehandling er vokset betydeligt i omfang og kompleksitet gennem de senere år. Det stiller større og større krav til programmering og idriftsættelse af SKIOLD procesanlæg samt udførelse af efterfølgende teknisk support og service til vore kunder.

Til at varetage dette job søger vi, til vores serviceafdeling i Sæby, en teknisk supervisor, der er fagligt stærk og god til mennesker.

Om jobbet:

Du kommer til at udføre programmering og test af vores processtyringer inden afsendelse og efterfølgende lave test og idriftsættelse af procesanlæg ude hos kunderne, hvorfor en del rejseaktivitet må påregnes. Undervisning af kunderne i brug af udstyret og den endelige overdragelse af anlægget til kunderne er en vigtig del af jobbet. I perioder uden rejseaktivitet skal du arbejde med programmering af processtyring og support fra kontoret i Sæby, samt løse afdelingens øvrige opgaver i samarbejde med resten af teamet på 25 engagerede medarbejdere.

Dine primære arbejdsopgaver bliver således:

  • Programmering af styringer, server og databaser
  • Idriftsættelse af procesanlæg
  • Support til kunder og forhandlere
  • Udføre servicebesøg hos vore kunder
  • Indgå i vagtordning

Dine faglige kvalifikationer:

  • Du er teknisk velfunderet, gerne med en uddannelse som elektriker, maskinmester eller lignende, og gerne med en solid erfaring indenfor processtyring.
  • Har kendskab til IT/ Netværk / Servere / Databaser
  • Du behersker engelsk i skrift og tale

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har lyst til en del rejseaktivitet
  • Er service og salgsminded
  • Virker overbevisende og troværdig og er god til at skabe personlige relationer på tværs af nationalitet
  • Er initiativrig og kan arbejde selvstændigt og systematisk
  • Trives med en travl og hektisk hverdag uden at miste overblikket og det gode humør

Du får:

Et fagligt udfordrende og udviklende job med stor grad af frihed til planlægning af dit arbejde i en international virksomhed, hvor omgangstonen er uhøjtidelig og præget af godt humør, selv om det ofte går stærkt.

Har stillingen din interesse, bedes du snarest muligt og senest 23. januar 2022 indsende din ansøgning bilagt relevant data til hr@skiold.com mrk. Teknisk Supervisor, Sæby. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af serviceafdelingen Henrik Hanghøj på telefon 99 89 88 22, der gerne besvarer spørgsmål omkring stillingen.